Duer på taget. Rotter på loftet.

Søndag morgen. Der er noget over den. Den kan noget de andre ikke kan. Ghostpoet. Kaffe. Tomme gader. iPod med hjem. Noget har den, måske jeg, gjort rigtigt.

Muslingeskallen ligger på skærmen og kigger på mig. Gode men hårde minder. Der er mange valgmuligheder på sådan en søndag. Måske er det dem, der er hårdest. Lige nu står der blot “Line + Mads” og “Lise + Thomas” på hr. post-it foran mig. Og hvad så?

Kroppen har det ok. Hovedet vel egentlig ligeså. Ikke så meget drama. Det behøver der ikke altid være. Helt uro-fri, fri fra dirren, bliver det sikkert aldrig. Måske er det bare resterne af Georgs alkohol-stash der taler. Får det til at føles som om hjertet sender små “hold dig på tærerne”-signaler ud til hele maveregionen. Mærkelig følelse. Men ingen kvalme. Godt!

Hvor starter det i dag? Og mere vigtigt, hvordan stopper det? I dag er vist en af de der dage, hvor der kan ske alt eller intet. Et hurtigt blik på solen og de to børn der stadig venter på bussen fortæller, at det er en sort-hvid-dag (uanset kommaregelspræferencer). Nyd den.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s