Naiv.Super

Jeg har læst en bog. En god bog. En kort bog men en rigtig rigtig god bog. Naiv.Super hedder den.

aiv.SuperHer er hvad den handler om. Den 25-årige hovedperson (man ved ikke hvad han hedder) rammer muren, da hans bror på grov vis vinder over ham i kroket. Det handler ikke om kroket, men om noget andet. Kroket er en lille ting, og det her var en stor ting. Livet er meningsløst.

Han har to venner: en god og en dårlig. Faktisk er der 11 ting, han har, og 6 ting, han ikke har. Det burde jo kunne skabe grobund for optimisme, mener han. Han beslutter sig for at droppe ud af studiet og køber en bold, som han kaster med op af en mur og et Brio-hammerbræt, han slår pløkker i hver aften. Og så laver han lister. Her er f.eks. hans liste over ting, der gjorde ham begejstret, da han var mindre:

  • Vand
  • Biler
  • Bolde
  • Telefoner
  • Dyr der var større end mig
  • Fisk
  • Spejle
  • Lagener med skarp foldekant
  • At snitte i træ
  • At lyve med krydsede fingre
  • At køre i elevator
  • Lastbiler
  • Pinde
  • Dyr der var mindre end mig
  • Høje lyde
  • Traktorer
  • Tog
  • Flyvemaskiner
  • Politibetjente
  • Brande og brandmænd
  • Sporvognen
  • Verdensrummet
  • Ting der var helt røde
  • Myrer
  • Svaner
  • Gebisser
  • Maling
  • Hæftemaskiner
  • Ting der kunne kastes
  • Save
  • Plaster
  • Mælk
  • Tang
  • Højder
  • Farvestoffet i blåbær
  • Lego
  • Ting der bevægede sig hurtigere end andre ting
  • Sne
  • Træer
  • Knuder
  • Hockey-snus
  • Rubiks terning
  • Plæneklippere
  • Fotografiapparater
  • Lort og tis
  • Grankogler
  • Sæbebobler
  • Afrika
  • Ting der var guld- eller sølvfarvede
  • Kraftig vind
  • Sodavand med brus
  • Ting far gjorde

Når jeg ikke sov, løb jeg rundt og var begejstret. Jeg gik aldrig. Jeg løb.

Under et besøg i Empire State Building med sin bror, propper han mønter i en af kikkerterne og peger den ned mod gaden.

Jeg får øje på en mand, der kommer ud af en bank. Han prøver at praje en taxa samtidig med, at han kaster et blik på sit ur. Han ser ud som alle andre. Helt almindelig. Han har sikkert kone og børn og et lille hus i en af forstæderne. Han gør det så godt, han kan.

Jeg følger ham med blikket og tænker: Jeg kan se dig, men du kan ikke se mig. Vi kommer aldrig til at møde hinanden, men der er noget, jeg vil have, du skal vide. Min tid er ikke den samme som din tid. Vores tider er ikke ens. Du har din tid, og jeg har min. Vores øjeblikke er ikke de samme. Og ved du, hvad det betyder? Det betyder, at tiden ikke findes. Skal jeg sige det en gang til? Der findes ingen tid. Der findes et liv og en død. Der findes mennesker og dyr. Vores tanker findes. Og verden. Også universet. Men der findes ingen tid. Du kan tage den med ro. Har du det bedre nu? Jeg har det bedre. Det skal nok gå godt. Ha’ en god dag.

Bogen er fantastisk for mig, fordi den rammer lige ned midt i mit eget liv og mine egne tanker. Men mon ikke alle til tider kan føle, at det hele er lidt ligegyldigt og godt kunne bruge en påmindelse om de små glæder. En bold og et bankebræt.

(Tak, Lotte)

2 tanker om “Naiv.Super

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s