Gratis blodprøve?

I går mødte jeg en meget høflig mand på Vesterbrogade. Han så ud som turister nu engang gør, når de skal spørge om vej, men manden, som viste sig at være australier (men højst sandsynligt en form for invandrer til Australien, da han tydeligvis ikke havde engelsk som førstesprog og var asiatisk af udseende) spurgte, om jeg var dansker, og om jeg kendte det danske sundhedssystem. Han spurgte herefter ind til, hvad proceduren i Danmark er for at få taget en blodprøve: “Hvis man nu eks. gerne vil testes for hepatitis A? Eller hvis man er bange for, der er nogen, der har kommet noget i ens drink?”. Til sidst spurgte han, om det ville koste noget.

Jeg hjalp ham så godt jeg kunne (skal han som australier betale for en blodprøve? 5 minutters googling har ikke svaret på det – anyone?) og endte med at anbefale ham at tage forbi apoteket ved Hovedbanegården for lidt mere præcis rådgivning. Jeg har lidt dårlig samvittighed over ikke at have spurgt lidt ind til, om han var ok, men han virkede heldigvis ved godt mod. I sandhed en mærkelig mand.

Og nu, et billede af et par træsko med sne i:

for små træsko

Til sidst vil jeg meget gerne dele siden Mobilnet.dk med jer. Vi har her at gøre med en webshop med butik i Rødovre, der i sit varekatalog bl.a. har:

Alt det andet

Alt det andet

  • HUNDEBURE, eks. “Hundebur db med am net – pris DKK 4.900,00”
  • Hår / Hair, eks. “Hår fiber af bedste kvalitet – pris DKK 150,00”
Hår / Hair

Hår / Hair

  • Porto, eks. “Bataling af porto 83 kr. – pris DKK 83,00”
  • Software, eks. “SUNNYLINE CD WALLET TIL 96 STK. – pris DKK 79,50”
  • Telefonnummer, eks. “Tlf. nr 60727024 med taletid for 1365 kr i alt. – pris DKK 500,00”

Jeg må jo nok erkende, at jeg ikke rigtig ser nogen grund til ikke straks at udnytte nogle af de gode tilbud….go’ shopping!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s