Lad os starte lørdagen med et lille eksperiment: tænk tilbage på noget, du husker rigtigt godt fra din barndom. En sommerdag med grill i haven, den beige Volvo, duften af brunkager i køkkenet, Midt om Natten i hovedtelefonerne, følelsen af at ae din hund mod hårene, nabodatterens orange kjole. Du bestemmer.
Overvej nu disse to ting:
- Når din hjerne rekonstruerer minderne, så er det bare en del af processen. Til at udfylde hullerne bruger du forventninger, synspunkter, fordomme og viden om hvordan du tror, dit minde må have set ud, lydt, lugtet, føltes, smagt.
- Der er ikke ét atom i din krop i dag, der var i din krop, da den begivenhed fandt sted. Stof flyder fra sted til sted og samler sig midlertidigt til at være….dig. Hvad du end er, er derfor ikke det stof, du er lavet af.
Så ikke nok med, at jeg ikke ved, hvad der er faktum, og hvad jeg gætter mig til, men det er ikke engang den samme person, der gætter!
Jeg lover at resten af weekenden nok skal blive simplere.
Hjernen er en interessant størrelse. Snyder os sgu lidt nogle gange.
Det er egentlig ret sejt! … på en lidt syret måde!
Jeg kan i hvert fald ikke rigtigt forstå det.